Havtorn
Bærret
Havtornbærret er en naturlig vigtig næringskilde
både for vilde dyr og mennesker.
Op omkring den nøjsomme busk blomstrer den vilde natur, og landskabet får en rig biodiversitet.
Det giver mening at arbejde med havtornbusken og dens naturlige natur.
Busken er nøjsom, bæredygtig og miljørigtig, og bringer os smukke, smagfulde bær. Bær som det fra naturens side er meningen skal spises.
Havtornbusken
Bladet
Havtornbladene var det foretrukne måltid for Zeus bevingede hest Pegasus, – så kunne den komme op i luften. Hernede på jorden i dag er havtornbladenes indhold af ca.15% protein et godt protein tilskud i foder til husdyr og kæledyr.
Bladene er smalle, linjeformede og er på undersiden bronze-/sølvfarvede af en stjernehårsbeklædning, og busken klarer sig godt på tør jord. Bladene er også rige på vitamin C og flavonoider og kan anvendes til te og kosmetik.
Frugten
Frugten fra havtorn er i virkeligheden en nød, som er omgivet af et kødfuldt yderbæger, men har fået navnet havtornbær eller bare havtorn.
Farve og form varierer imellem orange, gul, citrongul, koralrød, oval, ellipseformet og kugleformet afhængigt af sort og levested.
Bærstørrelsen varierer imellem 5-12 mm., er kortstilkede, har ingen løsningsvæv og falder ikke umiddelbart af ved modning.
Modningen af bærrene sker cirka 100 dage efter, at bestøvningen er sket. Høst sker omkring august – september.
Bærret har højt indhold af vandopløselige og fedtopløselige antioxidanter og vitaminer (se Egenskaber) samt indhold af essentielle fedtsyrer.
Busken
Busken er løvfældende og krybende eller træformet alt efter voksested, meget forgrenet og med mange 2-5 lange cm grentorne. Hårdfør og vindstærk, men kræver meget lys og kan ikke vokse sammen med andre planter der skygger, – end ikke sin egen skygge, og trives bedst i fuld sol.
Blomstring
Busken er tvebo, med han- og hunplanter. Hun planten blomstrer fra ca. slutningen af april til begyndelsen af maj, og blomstringen varer ca.10 dage. Blomsterne er små, ca 3 mm, gulbrune og uanselige, og sætter ikke nektar. Omkring denne periode sætter hanplanten pollen, og det brunlige støv driver med vinden og befrugter blomsten.
Bærrene sidder på 2.-3. års kviste, og i kommerciel produktion er det nødvendigt at holde busken ung og produktiv med beskæring for at få overtal af grene og kviste på 1.-3. år.
Rødderne
Rodsystemet er vidt forgrenet og ligger hovedsagelig i de øverste 20 cm jord. Rødderne er krybende og danner mange rodskud.
På de fine rødder ses fortykkelser og knolde som indeholder kvælstoffikserende bakterier.
Luft indeholder som bekendt 78% kvælstof og 21 % ilt. CO-2 eller kvælstof er alle planters mad sammen med vand og sol.
Alle planter er i symbiose med cyanobakterien i fotosyntesen. Havtorn er herudover også i symbiose med rhizobium bakterien i roden. som forsynes med sukker, vitaminer og aminosyrer.
Den kvælstoffikserende bakterie lever således godt og kan tilbagelevere næring til hele planten i form af ammonium.
Produktion
Kommerciel produktion af havtorn er startet i Danmark i 2010, og i dag er der 34 hektar med bær, næsten kun økologisk. Heraf udgør Oversøgaards produktion 12,5 hektar økologisk havtorn.
Bruges der stiklingformeret planter. kendes han, hun, og sort. Typisk potteplanter
Bruges der frøformeret planter, er alle planter forskellige. Typisk barrodsplanter.
Årets gang
Med havtornproduktion er der aktivitet en stor del af året, varierende efter sæson og vejrliget.
Høsttidspunktet af bærrene følger de enkelte planters modningsstadie.
Egenskaber
Illustration: Lulu Linnemann Ulrich
Indholdsstoffer
Denne tabel viser indholdsstoffer i havtorn sammenlignet med andre bærarter.
Fedtsyrer
Denne tabel viser indholdet af fedtsyrer i havtorn.
Kilde: HortiAdvice
https://www.hortiadvice.dk/
FRIDA fooddata
Klik ind i dette galleri for et dybdegående og detaljeret indblik i havtorns egenskaber, eller besøg FRIDA’s hjemmeside for selv at læse deres forskningsrapport.
Inspiration
Havtornprodukterne er meget varierede, og den store brugbarhed skyldes væsentligst næringsværdien og smagen.
Ofte er havtorn en mindre ingrediens i et produkt, men anvendes i hele skalaen op til 100 % ren havtornprodukt.
Bærrene bruges f.eks til :
Saft, rene bær, som syltede, sødede, frugt saft, grøntsagssaft, øl, hedvin, likør, snaps, is, gele, marmelade, tørrede, pulver, flager, fødevareingrediens, blomster pynt og meget mere.
Bladene anvendes til f.eks foder og te og olien ofte til kosmetisk og medicinsk.
Fra bogen Odsherred, landskabet, lyset og livet, Geopark Odsherred har Michelin kokken Claus Henriksen et par opskrifter til dig når du har lyst til gøre noget ekstraordinært med havtornbærret.
Sjælen i råvaren er altid bragt videre når Claus tilbereder dig et måltid.
Pluk selv nogle havtornblade, tør dem og lav noget the til kagen. Fotograf Claus Starup
Havtorn fromage
Klik herunder for at forstørre opskrift
Klik herunder for at forstørre opskrift
Lammefjordens børne-longdrink
Klik herunder for at forstørre opskrift
